Mondraker Chrono Carbon

Mondraker Chrono Carbon

Mondraker Chrono Carbon Long Term Test

 

Mondraker Chrono Carbon var lidt af en overraskelse her i forretningen. 

Navnet klinger bekendt i manges ører, men nogle mangler måske liiige at kunne sætte fingeren på en bestemt model man har set fra firmaet. 

Mondraker har lavet nogle af verdens letteste Hardtail MTB rammer i deres Chrono Carbon serie og firmaet har eksisteret i mere end 20 år. 
Med base i Spanien lancerede de deres første cykel i 2002. 
Fra starten var fokuset fra den spanske producent at levere cykler der rettede sig mod et prisorienteret publikum. 

Dette udviklede sig dog hurtigt. I dag byder firmaet på cykler, der uden problemer matcher brands som yeti, Santa Cruz, Specialized, Trek mm. 

FORWARD GEOMETRY:

Et særligt kendetegn ved Mondrakers cykler er den såkaldte Forward Geometry. Konceptet her er ret enkelt men egentlig genialt: lav overrøret længere og frempinden kortere. På denne måde styrer cyklen mere livligt og kvikt når du virkelig skal køre i teknisk udfordrende terræn. 

Tendensen op til denne ændring i rammedesign, som mange andre sidenhen adopterede var, at man så mange lange frempinde med tilhørende rolige styreegenskaber. Måske ikke det bedste match, hvis der skal styres lynhurtigt of effektivt. 

Chrono Carbon er Mondrakers Performance Hardtail. Cyklen starter ved de ca 18.000 kroner og derefter er der frit slag opad i modelrækkerne. 

Lad os se lidt på, hvad der følger med i prisen. 

Geargruppen og bremser

Her er der ikke taget nogle chancer. Du får et sæt Level bremser fra SRAM og de BREMSER når du beder dem om det. Deres modulation er glimrende, du kan altså let dosere bremsekraften så den passer til behovet. 

Geargruppen er SRAM NX Eagle. Med et 1#12 speed setup får du al den fleksibilitet du har brug for og du står på ingen måde og savner gear, selv under virkelige stejle stigninger. 

Skiftefunktionen er super stabil og forudsigelig. MEGET tydelig i sine klik og svær at skifte forkert med. Selv under meget stor belastning fungerede den hver eneste gang. 

Skiftet er i mine øjne at foretrække frem for elektronisk, da hastigheden her er enorm når der skal skiftes adskillige gear ad gangen. 

Er det verdens letteste gruppe? NEJ! Men: Det går nok ;-) Den gør det den skal og så er det svært at gå i gang med at skælde ud, simpelthen fordi den fungerer så upåklageligt.  

Forgaffel. 

Her ruller du med en Rockshox Judy Gold med 100 mm vandring og remote lock out. Den gaffel er med sin luftaffjedring et rigtig lækkert bekendtskab, der gør det den skal og så forsvinder lidt og lader dig fokusere på sporet. Det er sådan set nok det vigtigste i en forgaffel, uanset pris.

Når du laver lock out på den, så er der stadig en smule vandring i systemet. Men dette giver holdbarhed og driftsikkerhed og er egentlig et fedt kompromis som man alligevel ofte sidder og ønsker på de flade men alligevel lidt ujævne stykker. 

Alt i alt en enormt solid performer der ikke lader meget tilbage at ønske. 

Rammen: 

Og SÅ er vi nået til kernen i anmeldelsen. Dette er den primære udskrivning ved en entry level Hard tail I carbon. Det ER dyrere at lave en carbonramme fordi fremstillingsprocessen er mere omstændig og markant dyrere. Det giver sig dog udslag i en helt anden grad af komfort. Den æder simpelthen ujævnheder meget bedre, den er markant lettere, den er stivere de rigtige steder og blødere der hvor du har brug for det. 

Med kulfiber kan du nemlig give en cykel stivhed mod bevægelser fra side til side. og komfort når der er tale om bevægelser der går op og ned, altså rystelser fra underlaget. Dette kan du ikke gøre med en alucykel. Oplevelsen ER ganske anderledes og giver et markant løft i køreglæde. 

Chronos ramme er helt sin egen rent visuelt. Dens overrør ser virkelig fedt ud med sin flade profil, og det aflange design giver en følelse af en cykel der vil frem, selv når den holder stille. Ude på sporet er cyklen enormt let at være i selskab med. Grundet den store stivhed accelerer den rigtig godt. Når terrænet bliver vanskeligt og komplekst, så er cyklen nem at få med rundt. Den styrer simpelthen bare meget nemt. Elegant er nok et ord jeg vil sige er godt at beskrive cyklen med. 

Vores Mekaniker Kasper Sømod kører high end Cannondale Hardtails og de cykler føles som racercykler med et fladt styr når man prøver dem. De er ENORMT sjove og hurtige. De flyver afsted og komfort er nok ikke lige det du har mest tid til at sidde og tænke på. Du har for travlt med at styre cyklerne. 

Sådan er en Chrono ikke. Den er enormt smooth og forudsigelig.
Den ER stadig hurtig, det er SLET ikke fordi den er langsom. Oplevelsen er simpelthen bare en anden. Og jeg tror at det publikum der investerer i en Chrono Carbon vil være enormt tilfredse med styreegenskaberne og dens personlighed. 

Konklusion

Jeg har personligt været VILD med at køre på cyklen i den tid jeg har haft den og jeg synes virkelig at Mondraker har skabt en fed MTB.
Rammen har masser af personlighed med sin hurtige og elegante opførsel, udstyret er godt, forudsigeligt og glider godt sammen med cyklen, på en måde der gør det lidt usynligt. Du kan koncentrere dig om turen, sporet og naturen. Det er nok det som mange købere af denne cykel vil sætte pris på.

NOTE: Vi satte cyklen op tubeless, altså uden slanger og det er FANTASTISK at køre med. Langt større komfort, vejgreb og resistens mod punkterer, især de såkaldte Pinch Flats, altså punkteringer der opstår fordi dækket bliver presset mod fælgen og slangen så bliver “bidt over” af presset. 

Vi sætter selvfølgelig GERNE din Chrono op til Tubeless, hvis du ønsker det og anbefaler det på det kraftigste. 

Til cyklen: Klik her!

Data:
Testcyklens Størrelse: L
Testers højde: 184 cm
Cykels vægt: 11,1 kilo

Læs næste

Orbea Orca m20iLTD OMX test.
GIANT TCR ADVANCED PRO 0 - Long Term Test