Specialized S-Works SL8. Test.

Specialized S-Works SL8. Test.
Så er vi klar med vores test af Specializeds S-Works Tarmac SL8. 
Cyklen er synonymet med all rounderen der kan ALT og endelig kan vi nu fortælle jer lidt om, hvad vi synes om den. 

Du kan se vores tarmacs lige her:
https://bikestore.dk/search?q=tarmac&type=product

1. Vægt
Det første der springer ud er historierne om cyklens lave vægt. Det er klart en af de letteste serieproducerede rammer i verden med en vægt på 590 gram for en str. 56 ramme. Det er ikke så meget værd hvis cyklen er blød som smør. Heldigvis er dette ikke tilfældet. At løfte En Tarmac SL 8 føles som de gamle super lette bjergcykler med fælgbremser. Den er utrolig let og rammer uden problemer 6.8 kilo og LANGT derunder, hvis du leger lidt med udstyret. 

2. Stivhed
Som nævnt før er stivheden i rammen stor. Især kronrør og krankboks er helt fænomenale. Sprints føles helt fjollede fordi cyklen vitterligt SPRINGER fremefter når du accelererer. Fornemmelsen af at dine kræfter overføres effektivt til asfalten er enddog meget tydelig. Det er svært at sætte flere ord på, men overordnet set får du meget hurtigt fornemmelsen af at cyklen glider sammen med dig. Dine inputs fra benene bliver lynhurtigt omsat til et resultat på speedometeret. 

Dernæst er der kronrøret, den såkaldte "Speed-Sniffer". Her bemærker man omgående at stivheden er enormt. Dette kommer især til udtryk i 2 situationer. I sving er cyklen næsten telepatisk i sin måde at styre på. Den responderer omgående, men på en god måde. Det betyder at du med høj fart på stadig er i stand til at lave hurtige styre-inputs der giver dig en ændret linje i svinget. Der er en kæmpe tryghed i dette og igen får du fornemmelsen af en cykel der smelter sammen med dig på vejen. Under kraftige accellerationer er cyklen igen klippestabil og selv voldsomme ryk i styret gør ikke noget ved cyklens forende der holder sig fuldstændig i ro. 

3. Fit
Her er et område, hvor Specialized konsekvent skiller sig ud. Det visuelle aspekt af en cykel er altid en kæmpe bestemmende faktor når en cykel skal vælges. Hvordan er lakeringen? hvordan ser rørene ud? er den lækker at se på?. Alle disse aspekter har vi kæmpe respekt for MEN, en cykelproducent skal kunne levere på de mere usynlige aspekter af en cykel førend pakken må siges at være komplet. Her taler vi om det lidt usynlige emne der kunne kaldes "kørestillingen".
Med den rigtige kørestilling har du et langt bedre udgangspunkt for en god tur på cyklen. Cykler med stort set identiske geometrier kan opleves virkelig forskellige. For rørenes stivhed, rammens eftergivenhed mm. Spiller virkelig ind i den samme oplevelse. Her er Specialized bare på en eller anden måde en enormt potent spiller i markedet. En SL8 føles simpelthen bare så god at sidde på. Igen er ord svære og igen prøver vi alligevel. Du smelter sammen med cyklen lynhurtigt! Der går simpelthen ikke særlig lang tid før du sidder med fuldt fokus på vejen, trafikken og alt det der er vigtigt.
Du sidder ikke og kæmper med småskøre beslutninger fra en producent, der ikke forstod at producere et gennemtænkt og gennemtestet produkt. Og det er helt tydeligt, at specializeds adgang til top-atleter giver dem helt andre muligheder, når cyklen virkelig skal trimmes til perfektion. Resultatet er, at man som rytter bare sidder fantastisk godt på en tarmac og JA, man sidder bedre der end på mange andre cykler. Igen: Jeres tester er 1 person og har sit eget sæt præferencer og andre kan have en anden oplevelse, men Specialized har fat i noget meget få producenter kan matche.
 

4. Komfort
En Tarmac SL8 er ikke bygget til sublim komfort over brosten. Den er skabt til maksimal fart på asfaltveje. Som en naturlig konsekvens heraf er cyklen stiv hvor det gælder med vis en grad af eftergivenhed. Den føles som det den er. Cykelverdenens svar på en F1 racer, hvis sådan en skulle køre løb i 6-7 timer ad gangen. Der ER bestemt komfort i den, men det er i afmålte og velvalgte doser. 

5. Aerodynamik. 
Vi tog cyklen med på tur med vore gode ven af huset, Markus Bugge der kører en Factor Ostro VAM til dagligt. Han er markant hurtigere end jeres tester, men fornemmelsen var ikke at cyklen på nogen måde stod tilbage for en Factor ostro når det kom til aerodynamik. Cyklen føles på alle måder lige så hurtig på flad vej ved høj hastighed og det viser tests også. Den er ca 8 watt langsommere end en Cervelo S5 ved 45 km/t så det er marginaler vi er ude i, når vi snakker aerodynamik.  Den er HURTIG!


6. Designet
Fra starten var der store diskussioner omkring kronrøret på En SL8. Folk synes det var lige til den gode side mht. størrelse og at SL7 var kønnere. Vi vil sige det sådan her: Nu hr vi haft dem i butikken i et godt stykke tid og vi synes virkelig godt om designet. Yes, det er lidt anderledes men det design er vokset på os og vi holder altså af det nu. Der er en blanding af det helt moderne i kronrøret og så MEGET old school elementer i top-røret, skrå-røret. Disse er helt runde og meget lig Aethos og Crux. Sadelrøret er super aerodynamisk optimeret og fremstår helt moderne. Specialized beskriver filosofien som "Aero where it matters". Det giver virkelig god mening i vores verden. Især krankboksen fremstår meget klassisk i designet. I en tid, hvor mange producenter skaber meget store krankbokse der virkelig fylder i landskabet er Specializeds design virkelig velkomment. Enkelt, diskret, lækkert og kompakt. 
7. Konklusion
Tarmac har stort set altid været standarden alle cykler skulle måles efter. Dette er også tilfældet i den nye version. Kombinationen af sublim aerodynamik, markedsledende køreegenskaber, god komfort og en fantastisk pasform/fit eller hvad vi foretrækker at kalde det, og så et flot design ER typisk Specialized. Til den seriøse motionist der vil have fart og super lav vægt er Tarmac det helt rigtige valg. den er utrolig hurtig, hamrende velkørende og dermed STADIG standarden andre cykler skal måles efter. 
 

Læs næste

Paris-Roubaix challenge - En dansk anmeldelse af Torsten Christensen.
Factor Ostro VAM 2.0 test