Designet
Cervelo Soloist er bygget til lige dele fart og dagligdags praktik. Hvad angår fartaspektet så er cyklen aerodynamisk til punktet, hvor S5 kun er marginalt hurtigere. Til gengæld er designet langt nærmere et ideal som rigtig mange holder rigtig meget af. Rørformerne er bestemt aerodynamisk optimerede og du kigger på ingen måde på en all out bjergcykel. Men de er til gengæld ikke så optimerede at du får fornemmelsen af at kigge på en enkeltstartscykel der har fået et landevejs-styr monteret. Cyklen lader dig køre med 34 mm dæk, og kabelføringen tillader dig at skifte lejer i kronrøret og pakke cyklen i en cykelkuffert eller bil uden at skulle have en doktorgrad i cykelmekanik. Du kan med andre ord sagtens arbejde på cyklen selv ligesom cykler der blev bygget for 20 år siden. DET er lækkert for rigtig mange der elsker at vedligeholde deres cykel selv.
Farven cyklen står i er højglanslakeret guld og den ser vild ud. Den er også tilgængelig i sort, igen i højglans og der er den også super fin. Men guldfarven er bare helt sin egen og jeres tester er ret vild med den.
Køreegenskaber
Vores test af cyklen foregik på vejene omkring Silkeborg til et 70 km Group Ride med Veleta Business Club med gæsterytter i form af selveste Michael Valgren, og inden vi snakker køreegenskaber, så ridser vi lige udstyret op.
Geargruppen vi kørte med var Shimano Ultegra Di2
Hjulsættet var Reserve 63/52 og Cockpittet var et Roval Rapide Carbon Cockpit.
Især hjulsættet fortjener en forklaring. Det er Reserves særlige design der er bygget til at håndtere sidevind rigtig stabilt og pålideligt. Vægten er 1660 gram det er udstyret med DT Swiss 350 eller Zipp nav i den "billigste" version.
Tilbage til testen
Dagen bød på særdeles blæsende forhold og kørsel mellem 3 grupper af ca 20 personer. Jeres tester var med på turen som fotograf og lagde ud i gruppe 3. Det første indtryk man får af cyklen er at den er kontant men ikke nådesløs. Vi startede med en lille hård bakke der omgående afslørede at cyklens krankboks er enormt stiv. Det betyder at al energi du lægger i pedalerne føles som om den går direkte i asfalten. Et hjulsæt på 1660 gram bør ikke føles specielt let op ad bakker, men igen her snyder tingene lidt. For stivheden i hjulsættet giver virkelig en god fornemmelse når du kører opad. Det kommer let op over bakker og du sidder ikke og føler at du har ulempe af den høje profil og dermed lidt højere vægt.
Efter et par billeder af gruppe 3 var det på tide at bevæge sig op til gruppe 2. De lå små 2 minutter længere fremme og dermed kunne man jo lige simulere konceptet med at "lukke huller" i et cykelløb eller enddog et "udbrud". Her viste cyklen sig fra sin stærkeste side. Den virkelig gode aerodynamik, de hurtige hjulsæt og aero-cockpittet var omgående med på legen og det var nemt at lægge sig på 42-44 km i timen og lukke hullet lynhurtigt. Alene, ude foran gruppen, der føles en Soloist VIRKELIG god. Det er LIGE det cyklen kan og det er nemt at finde en aeroposition og så ellers bare stikke af.
Efter en solid indsats kunne hullet til gruppe 2 lukkes og her var dagens hovedperson at finde. Valgren sad oppe foran og snakkede med dagens gæster. Indrømmet: Den gruppe han sad med fik lige øget gennemsnitshastigheden med 20%. Forståeligt nok ;-) Folk blev bare begejstrede af det fine selskab og så kommer legebarnet ud.
For testens vedkommende var det faktisk virkelig godt. Det gav nemlig mulighed for at prøve cyklen i et mere realistisk miljø, nemlig hurtig/kompetetiv gruppekørsel. Og siger man Silkeborg, så siger man altså også bakker. Dem var der rigeligt af på de små 70 km. Det kommer vi til om lidt.
Jeres tester lagde sig dog ind i gruppen, cirka midtfor og mærkede efter, hvordan cyklen føles i et felt. Her var cyklen tydligt godt tilpas. Den reagerer lynhurtigt på små styre-inputs. Den er helt klart hurtig i styringen, ca. som en Specialized Tarmac. Energiforbruget i gruppesammenhæng er enormt lavt. Cyklens vægt er ikke super lav, men den føles markant lettere i praksis. Det giver en fornemmelse af at flyde enormt let og ubesværet med resten af gruppen.
Op til gruppe 1 og lidt om bakkerne.
Gruppe 1 og 2 samledes ved et lille depot og jeg skiftede nu til gruppe 1, hvor de hurtigste ryttere var med. Valgren skiftede ligeledes og nu kom der fart på. PÅ de flade stykker var farten ca. den samme, men på bakkerne var historien en anden. Her blev der virkelig åbnet op. Folk kørte ca det hurtigste de kunne når de ramte bakkerne og det var perfekt til at mærke, hvordan en Aerocykel klarede sig på stigninger.
Soloistens primære force er klart fladt terræn, hvor den bare føles lynhurtig. På bakker sidder du i scenario der cirka ser sådan her ud: Gruppen trykker til, folk rykker lidt til venstre og højre og du stiger og falder lidt i intensitet alt efter hvad der sker i gruppen.
Cyklen følger dog med, ret problemfrit. Når du rykker med en der vil fremad så gør cyklen som du beder den om. Nej, den FLYVER ikke frem som en bjergcykel med et sæt lavprofilhjul, men den er virkelig godt med og du har ikke en fornemmelse af at den holder dig tilbage på nogen måde. Når du så kommer over bakkerne begynder cyklens aerodynamik at arbejde for dig igen. Du bruger meget få kræfter på at holde en høj fart og det gør bare at du hurtigere kommer dig efter indsatsen.
Op foran igen
Selvom tempoet var lidt højt måtte jeres tester ud foran igen, så vi kunne skaffe lidt billeder af gruppen forfra. Endnu en gang skulle der trykkes til og indsatsen var markant hårdere. Det tog længere tid at skabe et solidt hul, så der var tid til at gøre kamera klar til at tage billeder når gruppen passerede. Men igen var cyklens gode aerodynamiske performance en kæmpe hjælp i denne sammenhæng.
Efter billeder var taget skulle hullet nu lukkes og her skulle det ske på en stigning. Cyklen performede virkelig fornemt her. Og nu var konklusionen klar. Bakker og et sæt reserve 63/52 er en fin kombi. Fin accelleration, stor stivhed i rammen og en ikke for høj vægt i hjulsættet giver dig en ro i, at bakker bestemt ikke er noget problem på denne cykel.
Komfort
En soloist er ikke klodens mest komfortable cykel. Det er IKKE en Specialized Roubaix eller en Trek Domane. Den er langt mere kontant i sin opførsel. Det gør den bare ikke ukomfortabel og efter endt tur føltes kroppen frisk og klar på meget mere. Kompromisser er klart til den racy side, men med et sæt 30 eller 32 mm dæk introducerer man sagtens et niveau af komfort der gør cyklen særdeles omgængelig.
Konklusion
En Cervelo Soloist er en af de cykler der kræver en forklaring før folk forstår den.
YES; Den er lynhurtig og det er ikke en endurance cykel. Men faktisk er cyklens klassiske design, dens praktiske features omkring cockpittet, dens forholdsvis lave pris i forhold til Cervelo S5 er aspekter af cyklen der gør den enormt attraktiv for rigtig mange cyklister. Den føles rasende hurtig på landevejen, sidder godt med på bakkerne og styrer fænomenalt godt. Den er et fedt og hurtigt bekendstab og i den lakering er den HELT sin egen. Man bliver hurtigt forelsket ;-)
Se vores Cervelo Soloist cykler her:
