Magene C606 Bike Computer
Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen
Mulighed for afhentning hos Grumstolsvej 6
Normalt klar inden for 24 timer
Magene C606 Bike Computer
Grumstolsvej 6
Grumstolsvej 6
8270 Højbjerg
Danmark
Magene C606 er Magenes mest avancerede og funktionelle cykelcomputer som, kombineret med en særdeles høj grad af prisvenlighed, for alvor kommer til sin ret på markedet.
Med cykelcomputerens farverige touchskærm, GPS-navigation, mulighed for download af kort over hele verden, brugerdefinerede datadisplay og fede træningsfunktioner, får du nemlig stor værdi for alle pengene.
Med Magene C606 cykelcomputer får du:
- 2,8” farverig touchskærm
- Mulighed for download af kort over hele verden
- Turn-by-turn navigation
- Understøttelse af GPX-filer for rute-navigation
- Signal fra GPS-, Beidou-, Glonass- og Galileo satellit-systemerne
- Riding Assistant med påmindelser om energi- og væskeindtag
- Analyse af træningsdata via OnelapFit app’en
- Smart-notifikationer
- Trådløs tilslutning via WiFi, Bluetooth 5.0 og ANT+
- Antal datafelter pr. side: Op til 10
- Kompatibilitet med Strava, TrainingPeaks og Decathlon
- Batterilevetid: 17-25 timer i normal tilstand og op til 28 timer i batterisparetilstand
- Understøttelse af elektronisk gearskifte fra Shimano Di2 og SRAM eTap
- Auto Sluk, Auto Pause og Auto justering af lysstyrke
Magene C606 er udstyret med en flot 2,8” farverig touchskærm, som er fremstillet med fuld laminationsteknologi, hvilket medvirker til, at displayet fremstår klart, uanset hvilke vejr- og lysbetingelser du cykler i. Skærmen er desuden lavet med stærkt Asahi glas, der er modstandsdygtigt overfor ridser.
Magene C606 kan opsættes i OnelapFit app’en
Opsætningen af Magene C606 cykelcomputeren kan nemt foretages gennem OnelapFit app’en, som kan downloades både til iOS og Android.
Når du har været ude på rammen og cykelcomputeren får forbindelse til appen via Bluetooth eller Wi-Fi, vil dataen fra dine cykelture automatisk blive uploadet til appen. Hvis du har opsat din personlige profil, vil du få de mest præcise beregninger og analyser af dataen.
Det er ligeledes i app’en, at du laver dine brugerdefinerede datadisplay, som efterfølgende synkroniseres til cykelcomputeren. Du kan vælge helt op til 10 datafelter pr. side, men visse data kræver dog tilslutning til diverse eksterne sensorer. Hvis cykelcomputeren f.eks. parres med en wattmåler, et pulsbælte og en kadencesensor, kan du altså få indblik i data vedrørende dine watttal, din puls og dine pedalomdrejninger pr. minut.
Få en fed træningsoplevelse både udendørs og indendørs med Magene C606
På dine træningsture bliver den smarte Riding Assistant en yderst hjælpsom træningsmakker, som bl.a. kan give dig påmindelser om at indtage væske og energi undervejs på turen. Funktionen kan ligeledes anvendes til at styre dine øvrige kompatible enheder. Du kan eksempelvis opsætte rytter-assistenten til at tænde en kompatibel bag- og forlygte på et givent tidspunkt eller til at give dig advarsler, hvis din puls overstiger et bestemt antal slag i minuttet (kræver et pulsbælte). Alt dette sættes op i appen.
Det er dog ikke kun ved udendørs cykling, at Magene C606 bidrager til at skabe en gennemført cykeloplevelse. Cykelcomputeren har nemlig også fede features i forbindelse med indendørs træning, hvor det f.eks. er muligt at oprette brugerdefinerede træningssesioner samt simulere dine udendørs ruter på en hjemmetræner. Med sidstnævnte funktion kan du altså genopleve dine udendørs cykelruter og pedalere gennem velkendt terræn. Dette gøres ved at importere dine gemte ruter i OnelapFit app’en til cykelcomputeren, som efterfølgende kan forbindes til hjemmetræneren.
Smart og pålidelig navigation med Magene C606
Når du begiver dig ud på landevejene med Magene C606 monteret på cykelstyret, finder cykelcomputeren hurtigt din position, da den modtager signal fra GPS-, Beidou-, Glonass- og Galileo satellit-systemerne. Det betyder samtidig, at du får nøjagtige målinger af både din hastighed og distance, mens du giver den gas på din cykeltur.
Den prisvenlige cykelcomputer kommer med muligheden for at downloade kort over hele verden, som kan hentes direkte på cykelcomputeren. Derudover har Magene C606 turn-by-turn navigation, hvilket altså betyder, at du får anvisninger direkte på skærmen, inden du skal dreje, såfremt navigationen er aktiv.
Ruteplanlægningen med Magene C606 foregår nemt via OnelapFit app’en, hvorfra du kan tegne ruterne, som eftefølgende synkroniseres med cykelcomputeren. C606 understøtter ligeledes GPX-filer fra andre tredjepartsenheder, som kan importeres til appen.
Skriv til os her:
Har du spørgsmål til produktet?
Se flere produkter
Det siger vores kunder
Jens Berner
Bare byens bedste bikestore
Alt i high-end. Bing har et stort og lækkert lager af cykler og alt hvad man kan drømme om af udstyr. Og det er i bedste kvalitet, ligesom betjeningen. Altid et "hej" og en service i topklasse.
Søren Hyltoft
Top professionelt sted
I rækken af ligegyldige cykelbutikker står Bings BikeStore ud som et top professionelt sted, hvor de ved hvad de taler om, og hvor der er høj klasse både i salgsafdelingen og på værkstedet
Niels Winther
Fedeste bikeshop i Århus
Helt klart et besøg værd inden du vælger din Cykel. Jeg blev spurgt om jeg havde overvejet MTB-E, det havde jeg ikke, men endte med at købe en, og kommer nu meget oftere i skoven!
Jesper Mark
Højeste klasse
Absolut højeste klasse indenfor service hos Michael! Styr på sagerne og er behjælpelig fra start til slut. Mit første køb, men uden tvivl ikke mit sidste hos Bings Bikestore