Orbea Vibe H10 EQ

Orbea Vibe H10 EQ
Orbea Vibe er en fascinerende el-cykel. Designet er super diskret, elegant og lækkert. El motoren og batteriet er integreret helt usynligt i rammen og med de indfarvede skærme, bagagebæger, lygter får du alt, hvad du skal bruge fra starten.

Se med i denne video, hvor vi gennemgår cyklen.
Udstyret er for det første super lækkert. Shimano XT bagskifter, Brooks Sadel, Ebikemotion motor og batteri. Rækkevidden er ca 60-80 km alt efter assistancen ønsket fra motoren. Og måden motoren leverer kraft er enormt smooth i sin funktion. Du har mulighed for at montere Orbeas egne tasker eller andre fabrikater på bagagebægeret og det fungerer enkelt og let. 

Styringen af el-motoren er nem, der sidder en lille kontrol på venstre side af styret og med 3 knapper er det lynhurtigt at skrue op og ned for assistancen. 
Det her er virkelig cyklen til de der ønsker en fantastisk veldesignet makker i byen, hvor den har kraft til bakkerne, f.eks omkring aarhus.

Den ser super godt ud foran caféen og i forbifarten bemærker du ikke at det er en el-cykel. Det gør du til gengæld heller ikke når du slukker motoren og kører den uden assistance. Den er nemlig relativt let med sine ca 16 kilo og er derfor en fornøjelse at køre, selv når den er slukket. Det er virkelig en svær test for MANGE el-cykler. 

Læs næste

GIANT Revolt Advanced 2
STROMER ST3